De små ting

Kan I huske den der badeværelsesdør? Den der lå i laden og ikke bidrog til mit privatliv.
Well.

Nydning

Det er alt, alt for længe siden jeg har fået taget mig tiden til at lave et nyt indlæg.
Og det er egentlig en skam, for der er sket store ting de sidste uger.
Vi har fået gulv.
Vi har fået en ny måde at bevæge os på i huset.
Alle bør undvære gulvet i et år - det er SÅ fedt at få det igen.
Og i stedet for at få taget mig tiden til at lave et indlæg og vise jer billeder af herlighederne, har jeg brugt tiden på at nyde.

En af dagene...

Jeg skrev her, at jeg, når jeg fik taget mig samen, ville poste billeder fra badeværelset som det ser ud nu.
I dag blev så den af dag.

Det er ikke helt færdigt endnu det kære badeværelse, men det er ikke meget der mangler.
Og når man har været vant til at rende over gårdspladsen i al slags vejr og alle slags våde sko, er det ikke det værste at skulle gå i køkkenet for at finde en håndvask.
Det er nemlig den der (blandt andre småting) mangler.

Men her får I det. Vi er noget så glade og stolte.

Den længe ventede dag...

Jeg fik to skønne morsdags-gaver i går: 
fine blomster og et smækkys af min søn og af min kære mand (med hjælp fra kære nabo) fik jeg et monteret badekar!
KAN man ønske sig en bedre morsdags-aften end med badekar, rødvin, levende lys og kig til aftenhimlen!

Det er længe siden vi er faldet i søvn med så afslappede muskler:)

Når der er dagslys igen og jeg får taget mig sammen, får I nye billeder fra badeværelset, der nu er lige ved og næsten ved at være der.

Se lige en gang!

Sidder og bladrer rundt i billeder fra den sidste tid og finder mange søde af et herligt drengebarn - og selvom jeg synes han er det dejligste der findes, så er der også noget ret dejligt ved det her:

Når byggerod og støv er smukt

For i dag skinner solen så dejligt, og her ser I vores nye udsigt.

Hold da op!

Det er altså ikke fordi jeg har fået en sær idé at gulvet ser sådan her ud!
Det er bare blevet primet - "primer med sporfarve" - ja det må I nok sige.

Faktisk drømte jeg engang om sådan et gulv.
Da jeg var barn læste vi "Alle vi børn i Bullerby". Og i en af historierne fik den ene pige et nyt værelse, hvor ALT var lyserødt (det blev det i hvert fald til i mit hoved, for jeg elskede lyserød, som kun en lille pige kan elske lyserød).
Og da gulvet var primet færdigt, var der et meget gladt indre barn i mig.
Så nu vil jeg lade hende nyde det så længe det varer:)

Den voksne udgave glæder sig til de hvide vægge, det store badekar og kold hvidvin.

Noget der gør glad på en grå dag:

Er snart at have et gulv. 
Nu er der ikke længere (helt så mange og kæmpe store) farlige huller ned til kælderen. 


For ikke så frygtelig længe siden så det sådan her ud: