Jeg sidder her og kigger mig rundt. Med en lille, sovende pige på armen.
Sidst jeg sad med sovende baby i favnen, var det en helt anden historie.
Anna kommer ikke til at vokse op i byggestøv, duften af våd spartel og lyden af kapsav som godnatsang.
Og gad vide om Gustav overhovedet kommer til at huske det fra andet end vores billeder og historier.
Det er lige før jeg ikke selv hverken husker eller forstår det.
Når jeg ser billeder begriber jeg ikke alle de timer og kræfter vi har lagt i det her projekt, eller hvordan vi overhovedet har kunne mønstre dem.
Men sådan er det jo - både med børn og byggeprojekter - man gør det der er nødvendigt.
Og når så byggeprojekter er (næsten) overstået finder man på nye projekter og børn at fylde tiden ud med. Klogere er man jo ikke.
Det er vist mere end to år siden jeg skrev sidste indlæg.
Stilheden er vist mest udtryk for at der har været nok at se til. Siden sidst er der i hvert fald kommet en kadidatuddannelse i hus, en mand der har skiftet job to gange, dreng startet i børnehave, baby kommet til, en tilløben kat både steriliseret og begravet og to nye katte kommet til. Og nå ja, så også lige et hus der er næsten færdigt.
Og nu her i julefreden (hø hø) er det vist tid til at genoptage denne hersens blog.
Det næste må være at lave et gigantisk før og efter billed-show. Men indtil da får I lige en lille smagsprøve.
