Efter alle disse år...

Jeg sidder her og kigger mig rundt. Med en lille, sovende pige på armen.
Sidst jeg sad med sovende baby i favnen, var det en helt anden historie.
Anna kommer ikke til at vokse op i byggestøv, duften af våd spartel og lyden af kapsav som godnatsang.
Og gad vide om Gustav overhovedet kommer til at huske det fra andet end vores billeder og historier.
Det er lige før jeg ikke selv hverken husker eller forstår det.

Når jeg ser billeder begriber jeg ikke alle de timer og kræfter vi har lagt i det her projekt, eller hvordan vi overhovedet har kunne mønstre dem.
Men sådan er det jo - både med børn og byggeprojekter - man gør det der er nødvendigt.
Og når så byggeprojekter er (næsten) overstået finder man på nye projekter og børn at fylde tiden ud med. Klogere er man jo ikke.

Det er vist mere end to år siden jeg skrev sidste indlæg.
Stilheden er vist mest udtryk for at der har været nok at se til. Siden sidst er der i hvert fald kommet en kadidatuddannelse i hus, en mand der har skiftet job to gange, dreng startet i børnehave, baby kommet til, en tilløben kat både steriliseret og begravet og to nye katte kommet til. Og nå ja, så også lige et hus der er næsten færdigt.  
Og nu her i julefreden (hø hø) er det vist tid til at genoptage denne hersens blog.

Det næste må være at lave et gigantisk før og efter billed-show. Men indtil da får I lige en lille smagsprøve.

De små ting

Kan I huske den der badeværelsesdør? Den der lå i laden og ikke bidrog til mit privatliv.
Well.

Huset - før og efter hvidt skumsnask

Som lovet kommer her nogle billeder af hovedhuset og filtsningen der gjorde det så fint og nyt (nyere) at se på.

Huset set fra gårdspladsen dagen før det store arbejde gik igang (og regnvejret naturligvis satte ind)

Skab

Først finder man en dygtig, arbejdsom mand.
Så finder man et hus, og når der er gået et par år med ombygning, så køber man nogle 45x45 reglar, og så bygger man et skelet til skabet.

Om flødeskum og cliffhangers

Det dumme ved at der er gået tre måneder siden sidste indlæg, er jo at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal begynde. 
Det gode er at der er meget at vælge imellem.

Billeder

Nu blev der tid til lidt billeder, og den fine sol var en god anledning.

Vi er så småt rykket ovenpå med brædder og skruer for at lave undergulvet der, og det er en dejlig følelse ikke at kunne falde igennem alle vegne, når man bevæger sig rundt deroppe.

Ellers har den sidste tid stået på ferie for Gustavs og mit vedkommende - dejligt og veltrængt. 
Og tiden har også budt på bil-fixning...nogen der står og mangler en liret BMW?

Nå, men det var de billeder vi kom fra:

Når man ser ind fra hoveddøren.

Nydning

Det er alt, alt for længe siden jeg har fået taget mig tiden til at lave et nyt indlæg.
Og det er egentlig en skam, for der er sket store ting de sidste uger.
Vi har fået gulv.
Vi har fået en ny måde at bevæge os på i huset.
Alle bør undvære gulvet i et år - det er SÅ fedt at få det igen.
Og i stedet for at få taget mig tiden til at lave et indlæg og vise jer billeder af herlighederne, har jeg brugt tiden på at nyde.