søndag den 7. april 2013

Se lige en gang!

Sidder og bladrer rundt i billeder fra den sidste tid og finder mange søde af et herligt drengebarn - og selvom jeg synes han er det dejligste der findes, så er der også noget ret dejligt ved det her:
























mandag den 1. april 2013

Det der badeværelse

Det er lidt skidt at der er gået en måned siden sidste indlæg.

Men - til gengæld er der det mere at skrive om!
Som sagt måtte badeværelset få sit eget indlæg. Jeg synes nemlig I lige skal have fornøjelsen af at se hvordan det har set ud før, under og nu.

mandag den 4. marts 2013

Når byggerod og støv er smukt

For i dag skinner solen så dejligt, og her ser I vores nye udsigt.























fredag den 15. februar 2013

Hold da op!

Det er altså ikke fordi jeg har fået en sær idé at gulvet ser sådan her ud!
Det er bare blevet primet - "primer med sporfarve" - ja det må I nok sige.

Faktisk drømte jeg engang om sådan et gulv.
Da jeg var barn læste vi "Alle vi børn i Bullerby". Og i en af historierne fik den ene pige et nyt værelse, hvor ALT var lyserødt (det blev det i hvert fald til i mit hoved, for jeg elskede lyserød, som kun en lille pige kan elske lyserød).
Og da gulvet var primet færdigt, var der et meget gladt indre barn i mig.
Så nu vil jeg lade hende nyde det så længe det varer:)

Den voksne udgave glæder sig til de hvide vægge, det store badekar og kold hvidvin.

tirsdag den 12. februar 2013

Arbejdsro

Vi har ikke fået skrevet her i noget tid - men der arbejdes kan I tro.
Badeværelset skrider fremad, og i den sidste tids arbejde med det har vi fået hjælp af fine folk:




mandag den 28. januar 2013

Gulvvarme

Når det bliver færdigt (gulvvarmen på badeværelset) skal jeg ligge der som en kat i en solstråle.

torsdag den 24. januar 2013

Dummebødekasse

Der er det der spartlen og sliben af spisestuen som jeg skrev sidst...

Jeg er ikke særlig ferm til det endnu. Og jeg er glad for, at der ikke er en dummebødekasse i vores hus, for jeg ville skylde stort.

I det første lag fik jeg møg-spartlet den spisestue - den skulle åbenbart ikke have for lidt!
Og selvfølgelig især loftet, som jo i forvejen ikke er en fryd at slibe. 
Stakkels Kristian.
Jeg burde være blevet straffet for det og fået lov at slibe det hele i hånden.